Moderen | De Kvindelige arketyper

Moderen | De Kvindelige arketyper

Dette opslag er første del af serien, De Kvindelige Arketyper. 
De kvindelige arketyper er Pigen, Skøgen, Vildkvinden, Moderen og Den Viise Kvinde. De er alle kvinder, der bor inde i os, og når vi kender dem, kan vi arbejde med dem og lade deres styrker, deres visdom og deres vitalitet nærer os og hjælpe os. Ligeledes kan vi hele deres sår og nærer deres behov. 

 

Moderen: Den store nurturer. 

Moderen er den kvindelige arketype, der nærer, der giver.
Vi har moder jord som eksempel for den største moder. Vi har kvinden, der udvider sin livmoder og bærer et barn, for efter ni måneder at give liv til et menneske og føde sig selv som mor.

Moderen skaber liv, ernærer og giver liv.
I en cyklus af liv, død og liv.

Moderen skaber rum og holder ilden varm og levende i centrum af familien.


Når en mor har det godt har alle omkring hende det godt

Det har vi glemt i den moderne verden, hvor det at være mor ofte er forbundet med udbrændthed, udflydende grænser, dårlig samvittighed, manglende community og støtte og en tro på, at det er være uselvisk - altså uden selv - er dét en god moder er.

Men moderen er også forbundet til brysterne.

Hvor den unge pige relaterer sig til livmoderen og den viise kvinde relaterer sig til det tredje øje og pinealkirtlen - relaterer moderen sig til brysterne.

Brysterne, der på kvinder, er det område, hvormed vi møder verden. 
Det er her vi gir, men det er også her vi kan modtage. For lige inde bagved sidder hjertet.

Moderen som arketype handler således meget lidt om at være uden selv og rigtig meget om at være sig selv, i centrum.

Næret og holdt, således man kan nære, holde og give uden at brænde ud.


Moderen er, modsat det vi siger og ser i verden i dag, modtagende

Moderen har ikke som sådan nogen plan.

For hendes opgave er at nære liv og give liv og holde ilden kørende og varm, ved at nære sig selv.

Går hun for langt væk fra den, ilden, går hun for langt væk sig selv, med mulighed for at ilden brænder ud

Moderen er, modsat det vi siger og ser i verden i dag, modtagende. Hun skaber liv, ernærer liv og giver liv, men hun er først og fremmest modtagende - for ellers kan hun ikke skabe det hun er så god til - nemlig LIV. 

Vi ser denne bevægelse hos Moder jord, der heller ikke kan vokse eller gro sin rigdom, hvis ikke hun får næring i form af vand, sol og vind. 

 

Spørgsmål til samtale med din indre mor:

Nedenstående refleksionsspørgsmål er ment som inspiration til et dybere arbejde med Moderen som arketype i dig. Vær blid ved dig selv i processen. Uanset, hvad der kommer op og hvor du er nu, gør du det godt. 

  • Hvordan nærer og passer jeg på mig selv nu? Hvad nærer mig og hvilke kilder ved jeg vækker følelsen af liv i mig?

  • Hvad er min historie/opfattelse af, hvad det vil sige at være en god mor? Hvordan nærer den historie mig nu?
  • Sætter jeg andre før mig selv? Hvornår og hvorfor? 
    Hvad fortæller de svar, der kommer fra mit indre mig? 

  • Står jeg i centrum?

  • Hvad er et skridt jeg kan tage i dag, der hjælper mig med at sætte trygge rammer og få den hjælp jeg har brug for, således det bliver trygt for mig, at stå i centrum? 

  • En stor misforståelse er, at Moderen skal klare alt selv. Det forholder sig helt omvendt, hun har brug for mennesker. Hvilke mennesker, kan du række ud til, således du styrker følelsen af plads til at nære og skabe? 
Tilbage til blog