Når vi begynder at leve med et forhold til døden slipper vi muligheden for at leve som levende døde og træder ind i vores kraft og bliver levende i live.
At være levende død sker, når vi giver vores iboende kraft og suværenitet fra os. Det sker, når vi kommer til at lægge ansvaret for vores helbred, vores glæde, vores liv - fra os.
Da lever vi ikke fra vores eget styrehus, men lader i høj grad andres teknologi og sandhed styrer vores færden, der måske ikke med det samme, men på et tidspunkt, vil resulterer i en zoomen ud fra livet og accept af autopilot.
Det kan føles som det letteste at leve der. Men er det også det?
På den anden side står muligheden for at omfavne din indre Healer og/eller Heks.
Din indre medicinkvinde, der VED, SER, TØR.
Hende der sikkert mange gange er blevet brændt, ekskluderet, vanæret, hånet.... men som på trods af det STÅR. I sin kraft. Hun siger: Det her. Er. Mit Space og lader ingen trække hende rundt i manegen.
Hvem er den Indre Healer
Den indre Healer er en del af os, der accepterer sin dødelighed og lever levende.
Den del, der ved, at hun er foranderlig, at hun som repræsentant for det feminine bærer evnen til at skabe liv, nærer liv og give liv. At dø og skabe sig selv og det hele igen. I en ny form. Døden for hende er et vilkår. Såvel som livet.
Hun ved, at fra mørket gror alt levende og hun er ikke bange for det. Mørket. Hverken hendes eget eller andres.
Hun lever i dyb harmoni og kontakt med Pachamama og alle hendes væsner, planter og dyr. Her får hun de svar, den hjælp og energi hun har brug for. Der bliver hun kalibreret til at leve fra sit højeste sted.
Hun mester alkymien af livets poler, fordi hun leder sig selv fra sit eget centrum. Dét, og mere gør hende til healer, nogen vil sige heks, jeg vil sige kvinde.
Hvordan har din Indre Healer det?
Måske har din indre Healer eller Heks sår eller ar der har fået hende til at tie stille, gøre sig lille og måske helt disconnecte sig fra sin kvindekraft og kontakt med moder jord?
Måske du helt har skubbet hende væk for smerten og frygten har været for stor?
Allehelgensaften: Vinter er ikke bare lig med mørke
Tiden vi står i nu er glimrende til at undersøge kontakten til din Indre Healer.
I slutningen af oktober måneden, markerer vi Allehelgensaften, der traditionelt, var en fest, hvor man ærede og fejrede afslutningen på året. Høsten var i hus og de kortere mørkere dage blev flere.
Allehelgens markerer begyndelsen på den mørke tid af året. En magisk tid, der på en og samme måde rummer afslutning/død og ny begyndelse.
Døden efterfølges altid af genfødsel, og selvom dette er slutningen på det gamle år, er det også begyndelsen på det nye år. Sådan er det, intet liv uden død.
For kelterne begyndte dagen ikke ved daggry, den begyndte ved solnedgang, den begyndte med mørke. De anerkendte at lys altid fødes ud af mørket, de er uadskillelige, indbyrdes afhængige og nødvendige.
Allehelgensaften drukner i Halloween og skræmmende ansigter, men minder os i virkeligheden om frugtbarheden, der ligger i mørket. Mørket er det feminine, der nærer liv til alt levende.
Tag din Indre Healer tilbage som en del af dig
I alle kvinder bor en Healer, en Heks, en Medicinkvinde. Det betyder ikke, at du skal leve sammen med hende, eller udleve hende.
Men hvis du mærker, at hun bor i dig og kalder på dig vil jeg foreslå, at du bruger de næste uger frem mod Allehelgens til at forbinde dig med hende og tale med hende.
At skabe kontakt til de dele, der ikke har fået plads i dig er en rejse og en opdagelse. Tiden nu, hvor vi bevæger os ind i den feminine del af året støtter så smukt op om denne undersøgelse.
Måske disse fire trin vil hjælpe dig?
1) Bliv villig til at Se. Se hvor du har lukket ned? Se hvorfor? Se uden at dømme.
Se.
2) Accepter. Accepter, at alt er som det skal være. Accepter, der som er sket. Accepter frygten. Accepter smerten. Accepter potentialet i din kraft.
3) Gør det alligevel. Selvom det kan være skræmmende at velkomme din Indre Healer tilbage som en del af dig - så gør det alligevel. For smerten at leve uden hende er større end smerten det er, at sætte hende fri.
4) Skriv i din dagbog følgende spørgsmål: "Indre Healer i mig, hvilke sår bærer du på og hvordan kan jeg hjælpe dig? Jeg velkommer dig tilbage som en del af mig. Må din kraft leve og sættes fri i alle mine celler. Tak."
Friskriv i din dagbog. Lad ordene flyde.