Kakao for nydelse, vitalitet og kontakt i din moderne hverdag

Hos Pachamama Kakao tror på, at når Du har det godt, så inspireres andre omkring dig til det samme - og den effekt vil vi gerne være med til at sprede i verden.

Vi arbejder for at skabe dybere forbindelse mellem Pachamama, moder jord, og mennesker, fordi vi tror på, at det er vigtigt i en hverdag, hvor vi ofte har så travlt, at vi helt glemmer, hvem vi egentlig er.

Vi ønsker, at så mange som muligt, ved at drikke Pachamama Kakao vil føle sig holdt, set og hørt - og vil leve med en følelse af, altid at have hjælp og et håndgribeligt værktøj til nydelse, vitalitet og kontakt ved hånden, når der er brug for det.

Pachamama Kakao giver os et anker, der er simpelt og samtidig næringsrigt og lækkert. Det er blot at lave en kop kakao og tillade Pachamama at fylde alle celler.


En investering i at have det godt

Pachamama Kakao kan drikkes for ren nydelse. Den kan drikkes for dens høje næringsindhold og den kan drikkes som en hjælp til at åbne hjertet og arbejde dybere i for eksempel en ceremoni og meditation.

Med sit høje indhold af næringsstoffer placerer ceremoniel kakao sig som en superfood. Når du møder Pachamama Kakao første gang vil du møde en nærværende energi, der vækker alle dine sanser og kalder dig til stede, lige nu.

Kakao i verdensklasse

Pachamama Kakao er ren rå Criollo kakao. Criollo kakaobønnen menes at være den oprindelige kakaobønne.

Den vokser på pachamama i Valle del Río Ene, som er en del af VREAM bæltet (Valle del Río Apurimac, Ene y Mantaro) i provinsen Satipo, Peru, der ligger i La Selva Alta i Amazonas, i 13-1900m højde. Dette område er epicenter for criollo kakao. Det er her criollo kakao oprindeligt blev opdaget og herfra det har spredt sig til andre dele af Peru og sydamerika.  

Her dyrkes udelukkende økologisk landbrug i natur, hvor store dele af den oprindelige flora og fauna er bevaret.

Kakaofrugterne dyrkes i plantager, der ligger op af andre frugtplantager, hvilket gør jorden rig og næret.

Området udmærket sig ved at grænse op til Andes bjergkæden modsat mange andre kakaoplantager, der ligger længere inde i "La Selva", Amazonas. .

Beliggenheden kan smages i kakaoen. Pachamama Kakao præsenterer sig med en dybde, uden at være bitter, som Andes bjergene og en blød, feminin og lidt mystisk note, som Amazonas.  

Dyrket i kontakt mellem mennesker og moder jord

Pachamama Kakao dyrkes og høstes af 80 farmere/familier som vi samarbejder direkte med. Hver farmer ejer deres egen plantage. 

Blog: Pachamama Fairtrade. Mere end bare økologisk dyrket kakao

Cirka 60 ud af de 80 farmere vi samarbejder med er kvinder og en tredjedel af dem er Ashanikas eller Yanesha, som er oprindelige folk i området. 

Nogle af farmerne er flygtninge eller efterkommere af flygtninge fra de massakre, der fandt sted mod farmere og det oprindelige folk i Ayacucho provinsen i 80´erne i Peru. 

Mange slog sig ned som farmere i Satipo provinsen og her mange år efter har de fleste lykkedes med af dyrke kakaoplantager, hvorved de forsætter deres folks kultur og tætte samarbejde med Pachamama.

Alle farmerne ejer deres egen plantage og støttes på forskellige måder både rent professionelt omkring det at dyrke kakao, men også socialt. 


Produktion med hånden på hjertet

Criollo bønnerne høstes en gang om året. Startende i maj og frem til august/september. De seneste år er sæsonen blevet kortere. 

Når kakaofrugterne er modne, samles de ind og pulpen under den tykke ydre skald på kakaofrugten fermenteres over 5-7 dage. 

Herefter tørres kakaobønnerne i solen, hvorefter de fragtes til en lille landsby i Andesbjergene. 

Her samarbejder vi med to ingeniører, der er eksperter i kakao og som hjælper mig med at få den rige kakaobønne til at blive til den rige ceremonielle kakao, der er Pachamama Kakao. 

Blog: Hvad er ceremoniel kakao?

I processen omkring at lave Pachamama Kakao samarbejder vi ligeledes med lokaler kvinder fra landsbyen, på en fleksibel og nærværende måde, således de har mulighed for også at være mødre, hustruer og se til deres andre forpligtelser. 

Deres arbejde består blandt andet i at sorterer kakaobønnerne en sidste gang lige som de også hjælper med at hakke kakaoen og pakken den, inden den sendes til Danmark.

Vi har således skåret alle udnødvendige led fra og sikre gennemsigtighed igennem hele processen, lige som alle led i tilblivelsen af Pachamama Kakao er kendetegnet ved en kontakt og et respektfuldt samarbejde, imellem mennesker og moder jord.